Velkommen til
Hundborg Friskole
Undskyld at vi roder – ny hjemmeside er under opbyggelse

En hjemlig skole

Vi ønsker at skolen skal være hjemlig – et sted, som børnene forbinder med varme og tryghed. De er både i dagligdagen og på arbejdsdage, sammen med forældre og personale, med til at passe på skolen. Det øger ansvarligheden,men gør også at børnene føler stolthed over stedet.
Skolen er indrettet lyst og luftigt, og har den mest fantastiske udsigt ud over det, der engang var Hundborg Mose.
Skolens “lærerværelse” er et køkkenbord midt i hjertet af skolen. Det giver tryghed begge veje, at vi er tæt på børnene og vi ønsker derved at vise dem, at vi har lyst til at være sammen med dem – ikke kun når vi underviser.

Skoledagen · SFO · Morgensamling

Skoledagen

Alle børn møder ind til kl. 8:00 og starter dagen med fælles morgensamling.

Vi forsøger at lære dem, det de har brug for i skoletiden, så de kun i særlige tilfælde har lektier for, når de kommer hjem.

Børnene undervises i alle de almindelige skolefag, både boglige og kreative.

De lange frikvarterer giver børnene mulighed for at komme ordentlig igang med en leg.

Vi lægger vægt på, at dagen er præget af nærvær, munterhed og tid til fordybelse.

SFO

SFO’en åbner om morgenen kl 6:15 og lukker om eftermiddagen kl. 16.45 (mandag – torsdag) og kl. 15.45 om fredagen.

Børnene får morgenmad, hvis de ønsker det. Og om eftermiddagen får de frittermad, der primært består af økologisk frugt og grønt, samt rugbrød m. pålæg – alt sammen inkluderet i den månedlige betaling.

Morgensamling

Skolens Grundtvig-Koldske baggrund kommer blandt til udtryk ved, at hver skoledag indledes med fælles morgensang, fadervor og fortælling.

Lærerne fortæller på skift verdens-, danmarks- og bibelhistorie, folkeeventyr, sagn og myter, livsfortællinger, og romaner i bred forstand.

Her ligger en nøgle til forståelse af sig selv og omverdenen. Samtidig får eleverne en stor almen viden med en god fornemmelse for ikke alene den historiske udvikling, men også for livets poetiske sider.

Værdisæt

På Hundborg Friskole vægter vi det hele menneske. Vi ønsker at møde barnet, hvor det er, sådan at glæden og lysten til at lære bevares. Det bestræber vi os på ved at give børnene en solid faglig ballast, som de kan bruge gennem hele livet.

Hundborg Friskole  bygger sit daglige virke på demokratiske principper, hvor børn, forældre og personale indgår i et forpligtende fællesskab og hvor der er plads til forskellighed. På skolen vægtes medbestemmelse, gensidig ansvarlighed, tryghed og hensynstagen til hinanden.

 

Skolepenge

Skolepenge/SFO-betaling for Hundborg Friskole pr. 1. august 2023

12 mdr/år: (Betales d. 1. i hver måned alle 12 måneder)

1. barn: kr. 1050
2. barn: kr. 300
3. barn (osv): kr. 0

SFO – betaling pr barn: kr. 750 incl mad.

Man kan melde børnene ud af SFO’en til sommerferien og til jul.
Fast, månedlig overførsel til konto i Sparekassen Thy (12md/år)

Reg. nr. 9129 Konto nr. 1290100190

Forældresamarbejde

Forældrene på Hundborg Friskole er en vigtig del af skolens virke. Man har som forældre rettigheder, og også forpligtelser.

Skolens opbygning hviler på demokratiske principper gennem skolebestyrelsen og den årlige generalforsamling. Skolens forældre bliver i høj grad inddraget i skolens liv og dagligdag, både i form af forskellige arrangementer og i form af mere praktiske opgaver.

Atmosfæren omkring skolens virke er præget af gensidig ansvarlighed, lydhørhed og fællesskab.

Skoletid

8:00 – 14:00

Adresse

Vorupørvej 90 · Hundborg · 7700 Thisted

Telefon

97 93 71 80